Naturtræning - Blokhus
Velkommen til Naturtræning i Blokhus
Til Naturtræning mødes du med et fast hold, hvor en frivillig naturtræner har planlagt dagens aktiviteter. Al træning foregår under åben himmel – i skoven, ved stranden eller i andre naturområder i dit lokalområde. I mødes et aftalt sted og bevæger jer sammen i naturen. Undervejs vil der være aktiviteter, som styrker dine muskler, træner balancen, får pulsen op og udfordrer dig på det mentale og sanselig plan. Dette samtidig med, at I får grinet og har det sjovt. I træningen bruges naturens egne elementer f.eks. træstammer, pinde, og lettere ujævnt underlag som grus og græs.
Naturtræning er målrettet voksne og seniorer, og træningen varierer fra mild til moderat intensitet med både individuelle og fælles øvelser.
Når du deltager i Naturtræning, mødes du med et hold på op til ca. 20 andre deltagere og en frivillig naturtræner, der står for dagens Naturtræning. Naturtræningen kan tilpasses, så langt de fleste kan være med – helt uden stress og præstationsangst. Naturtræningen foregår udendørs i alt slags vejr. Det er vigtigt, at du er tryg og komfortabel med at bevæge dig frit rundt på til tider ujævnt underlag.
På et naturtræningshold bliver du en del af et fællesskab, som både motiverer og forstår dig. Fællesskabet på holdet er vigtigt, og derfor forventer vi, at du kan deltage størstedelen af træningsgangene.
Når du tilmelder dig Naturtræning, bliver du del af et forskningsprojekt, der undersøger, hvilken effekt træning i naturen har for mennesker med gigt. Hvis du er ny på et Naturtræningshold vil du før din første træning og efter din sidste træning modtage et spørgeskema, som er vigtig for os, at du besvarer.
________________________________________________________________
Første træning: Onsdag den 25. marts 2026
Sted: Gateway Blokhus
Information om arrangementet
Dato og tid Onsdag d. 25. marts 2026 kl. 10:00 til onsdag d. 10. juni 2026 kl. 10:00
Tilmeldingsfrist Onsdag d. 25. marts 2026 kl. 09:00
Sted
Gateway Blokhus
Aalborgvej 62
9492 Blokhus
Arrangør
Frivilligafdelingen, Gigtforeningen
Tlf. +45 39778020
frivilligafdelingen@gigtforeningen.dk
Indlæser