SMART training - Mols Bjerge - Syddjurs (Damehold)
Bliv en del af et SMART training-hold!
Holder du af at bruge hovedet, være i naturen og have det sjovt sammen med andre? Så er Gigtforeningens SMART Training-hold noget for dig. En legende måde at udfordre din krop og hjerne på – sand hjernegymnastik i din lokale natur!
SMART training for mennesker med gigt henvender sig til seniorer på +65 år. Andre interesserede er også velkomne.
Som deltager bliver du en del af et hold, hvor en engageret frivillig instruktør sørger for et godt program fra gang til gang.
På dette hold kombineres SMART øvelserne med gåture i den lokale natur.
SMART traningen starter med ”ro på”, derefter lidt opvarmning og så forskellige øvelser rundt i området: solo, i par og i grupper, hvor vi træner vores krop og hjerner gennem: motoriske, sensoriske og kognitive øvelser.
Fx Multitasking, krydsbevægelser, balance, hukommelse, øjenbevægelser, leg m. tal/ord og i et fællesskab, hvor vi støtter og hjælper hinanden.
Du bliver en del af et aktivt lokalt fællesskab, hvor der ikke er fokus på sygdom, men på at være aktiv og have det hyggeligt og sjovt sammen.
Du skal kunne gå 3-4 km. i bakket terræn.
Holdet mødes en gang om ugen i 8 uger.
Det koster 250 kr. at være med.
Du får en gratis træningstrøje.
Vigtigt: Tag praktisk tøj på efter vejret. Gerne ”lag på lag” og sko du går godt i, gerne vandtætte
Mødes: Tirsdage kl. 10.00-12.00
Sted: Første gang mødes vi på P-pladsen på Lyngevej tæt på Knebel. Grusvej, der fører til DOLERNE og Tinghulen.
Stedet kan genkendes på et lille skilt nr. 45 ud over p-skiltet, der står ved p-pladsen/vejen. Her mødes vi og følges derefter til træningsstedet.
Mødestedet variere fra gang til gang, så du er velkommen til at kontakte SMART-træner Jytte på tlf. 21 25 66 43 for nærmere information om mødestedet.
Hold starter: d. 9. september 2025
Hold afslutning: d. 4. novmeber 2025
Obs. holdet er aflyst i uge 42.
Din SMART Training-instruktør:
Jeg hedder Jytte Lønberg, bor på Helgenæs og nyder dagligt naturen. Jeg glæder mig til, at vi skal være aktive, grine og have det sjovt til SMART træning. Vi har fokus på målet, som er processen og mindre på mestring. På dette hold er der også plads til dig:-).
Information om arrangementet
Dato og tid Tirsdag d. 9. september 2025 kl. 10:00 til tirsdag d. 4. november 2025 kl. 12:00
Tilmeldingsfrist Fredag d. 3. oktober 2025 kl. 10:00
Sted
P-pladsen på Lyngevej tæt på Knebel. Grusvej, der fører til DOLEREN og Tinghulen
Lyngevej
8420 Knebel
Arrangør
Sunde Seniorer - Gigtforeningen
Tlf. +45 39778092
sundeseniorer@gigtforeningen.dk
Indlæser