SMART training - Horsens
Bliv en del af et SMART training-hold!
Holder du af at bruge hovedet, være i naturen og have det sjovt sammen med andre? Så er Gigtforeningens SMART Training-hold noget for dig. En legende måde at udfordre din krop og hjerne på – sand hjernegymnastik i din lokale natur!
SMART training for mennesker med gigt henvender sig til seniorer på +65 år. Andre interesserede er også velkomne.
Som deltager bliver du en del af et hold, hvor en engageret frivillig instruktør sørger for et godt program fra gang til gang.
Starter med ”ro på”, derefter lidt opvarmning og så forskellige øvelser: solo, i par og i grupper, hvor vi træner vores krop og hjerner gennem: motoriske, sensoriske og kognitive øvelser.
Fx Multitasking, krydsbevægelser, balance, hukommelse, øjenbevægelser, leg m. tal/ord og i et fællesskab, hvor vi støtter og hjælper hinanden.
Alle øvelser foregår et naturskønt sted i dit lokalområde og alle kan være med, med det, man har og det, man kommer med.
Du bliver en del af et aktivt lokalt fællesskab, hvor der ikke er fokus på sygdom, men på at være aktiv og have det hyggeligt og sjovt sammen.
Holdet mødes en gang om ugen i 6 uger.
Det koster 150 kr. at være med.
Vigtigt: Tag praktisk tøj på efter vejret. Gerne ”lag på lag” og sko du går godt i, gerne vandtætte
Tidspunkt: Onsdag kl. 10.00-11.00
Holdstart: Den 7. oktober 2026
Holdafslutning: Den 11. november 2026
Mødested: Bygholm Park, 8700 Horsens (Vi møde ved petanquebanen ved p-pladserne.)
Obs. Der er toiletter.
Din SMART training-instruktør:
Jeg hedder Gitte. Hvis du har lyst til at være med på et SMART-training-hold, så er jeg din træner.
Jeg er 63 år, har selv gigt og finder ro, når jeg er i naturen – her er der rart at være og højt til loftet. Jeg har været dagplejer i 25 år, heraf de sidste 10 år som naturdagplejer. Derudover er jeg også naturtræner hos Gigtforeningen.
Information om arrangementet
Dato og tid Onsdag d. 7. oktober 2026 kl. 10:00 til onsdag d. 11. november 2026 kl. 11:00
Tilmeldingsfrist Tirsdag d. 20. oktober 2026 kl. 08:00
Sted
Bygholm Park
Bygholm Park
8700 Horsens
Arrangør
Sunde Seniorer - Gigtforeningen
Tlf. +45 39778092
sundeseniorer@gigtforeningen.dk
Indlæser