Kom med til en aktiv dag i naturen – fællesskab, bevægelse og bålmad
Skive Kommune, Veteran Café Skive, DGI og Gigtforeningen inviterer veteranfamilier* og medlemmer af Gigtforeningen til en aktiv dag i naturen med fællesskab, naturtræning og mad over bål.
📅 Lørdag den 19. september kl. 10.00–14.00
📍 Spejderhytten (Skivegruppen), Strandvejen 1B, 7800 Skive
Har du lyst til en hyggelig dag i naturen med bevægelse, fællesskab og gode oplevelser?
Så kom med, når Skive Kommune, Veteran Café Skive, DGI og Gigtforeningen inviterer veteranfamilier og medlemmer af Gigtforeningen til en aktiv dag, hvor vi sammen udforsker naturtræning og sammen tilbereder frokosten over bål.
Dagen er for alle, der har lyst til at være aktive i naturen og møde nye mennesker i et uformelt og hyggeligt fællesskab. Du behøver hverken være trænet eller have erfaring med naturtræning – øvelserne tilpasses, så alle kan være med - både store og små.
Naturtræning handler om at bruge naturen som træningsrum. Vi bevæger os, samarbejder og har det sjovt sammen undervejs. Efter træningen samles vi omkring bålet, hvor vi i fællesskab tilbereder dagens frokost og nyder et godt måltid sammen.
Naturtræningen gennemføres af erfarene naturtrænere samt en repræsentant fra DGI.
Program (med forbehold for ændringer)
Kl. 10.00 – Velkomst
Kl. 10.15 – Naturtræning i fællesskab
Kl. 11.15 – Madlavning over bål og fælles frokost
Kl. 14.00 – Tak for i dag
Der er parkering ved havnen og adgang til toiletter ved spejderhytten. Husk at oplyse ved tilmelding, hvis du har allergier eller særlige kosthensyn.
Arrangementet foregår udendørs, så tag praktisk tøj på efter vejret, så du kan bevæge dig frit og nyde dagen i naturen.
Det er gratis at deltage, men tilmelding er nødvendig. Der er et begrænset antal pladser, som fordeles efter først-til-mølle-princippet.
OBS: Kommer du som familie, skal alle deltagende familiemedlemmer tilmeldes enkeltvis.
👉 Tag gerne din partner, en ven, veninde, kollega, nabo eller hele familien med til en hyggelig dag fyldt med fællesskab, frisk luft og gode oplevelser.
*"Danmarks veteranpolitik definerer en veteran som en person, der på baggrund af en beslutning truffet af Folketinget, regeringen eller en minister har været udsendt i mindst én international mission". Veteranpolitikken gælder for veteraner, der har været udsendt i regi af Forsvarsministeriet. Skive Kommune anvender dog en bredere definition af veteranbegrebet, idet kommunen også henregner repræsentanter fra politi, faggrupper fra sundhedsvæsenet samt frivillige for nødhjælpsorganisationer og National Governmental Organisations (NGO), der har været udsendt uden for landets grænser”. Ref.: Skive Kommunes Veteranindsatsplan.
Information om arrangementet
Dato og tid Lørdag d. 19. september 2026 kl. 10:00 til 14:00
Tilmeldingsfrist Tirsdag d. 15. september 2026 kl. 06:00
Sted
Spejderhytten (Skivegruppen)
Strandvejen 1B
7800 Skive
Arrangør
Naturtræning - Gigtforeningen
Tlf. +45 39778028
natur@gigtforeningen.dk
Indlæser