Cykelhold - Jyllinge
Kom med, når vi mødes en gang om ugen og cykler en times tid. Sæt gerne 1½ time af, så der også er tid til pauser og hygge.
Du får vind i håret og bliver en del af et aktivt fællesskab, hvor det ikke handler om at komme først, men om at være sammen.
De fleste af os har knas med et knæ, en hofte eller noget andet. Derfor tilpasser cykelværten ruten og tempoet, så alle kan være med.
Det er gratis at blive en del af cykelgrupperne. Som deltager skal du blot møde op med din cykel, cykelhjelm, vandflaske og dit gode humør.
Du er velkommen til at benytte en almindelig cykel såvel som en el-cykel.
Så hvis du leder efter et godt fællesskab i dit lokalområde, nogle at grine og snakke med – og at cykle skønne ture i naturen, skal du melde dig til her.
Det er gratis at deltage, men tilmeld dig:-).
Holdstart: Den 12. august 2026
Tidspunkt: Onsdag kl. 10.00
Mødested: Møllevej, 4040 Jyllinge - på P-pladsen bag hallen
Holdafslutning: Den 7. oktober 2026
Din cykelvært: Jan
Jeg er 69 år og pensionist. Jeg elsker alle de oplevelser man kan få med sin cykel. Turen på landevejen, turen gennem skoven, turen i det ukendte, den friske luft. Og ikke mindst turen i godt selskab. Lad os nyde det sammen. Cykling gør godt!
Information om arrangementet
Dato og tid Onsdag d. 12. august 2026 kl. 10:00 til onsdag d. 7. oktober 2026 kl. 12:00
Sted
P-pladsen bag hallen
Møllevej
4040 Jyllinge
Arrangør
Sunde Seniorer - Gigtforeningen
Tlf. +45 39778092
sundeseniorer@gigtforeningen.dk
Indlæser