Bliv en del af et SMART training-hold!
Holder du af at bruge hovedet, være i naturen og have det sjovt sammen med andre? Så er Gigtforeningens nye SMART Training-hold noget for dig. En legende måde at udfordre din krop og hjerne på – sand hjernegymnastik i din lokale natur!
SMART training for mennesker med gigt henvender sig til seniorer på +65 år. Andre interesserede er også velkomne.
Som deltager bliver du en del af et hold, hvor en engageret frivillig instruktør sørger for et godt program fra gang til gang.
Starter med ”ro på”, derefter lidt opvarmning og så forskellige øvelser: solo, i par og i grupper, hvor vi træner vores krop og hjerner gennem: motoriske, sensoriske og kognitive øvelser.
Fx Multitasking, krydsbevægelser, balance, hukommelse, øjenbevægelser, leg m. tal/ord og i et fællesskab, hvor vi støtter og hjælper hinanden.
Alle øvelser foregår et naturskønt sted i dit lokalområde og alle kan være med, med det, man har og det, man kommer med.
Du bliver en del af et aktivt lokalt fællesskab, hvor der ikke er fokus på sygdom, men på at være aktiv og have det hyggeligt og sjovt sammen.
Holdet mødes en gang om ugen i 12 uger.
Det koster 295 kr. at være med.
Du får en gratis træningstrøje.
Vigtigt: Tag praktisk tøj på efter vejret. Gerne ”lag på lag” og sko du går godt i, gerne vandtætte
Mødes: Torsdage kl 09.00-10.00
Sted: Tøjhushaven, 8930 Randers (indgang fra fjordgade)
Obs. mødes ved toiletbygningen
Hold starter: d. 5. marts 2026
Hold afslutning: d. 4. juni 2026
Bemærk: Holdet er aflyst i uge 14 (Skærtorsdag) og uge 20 (Kristi Himmelfartsdag).
Din SMART Training-instruktør:
Jeg hedder Susanne Skjøtt og er 62 år og bor i Ø. Tørslev nord for Randers. Jeg holder af at bevæge mig i naturen ved skov, fjord og strand både via gå- og cykelture.
Jeg glæder mig til på en SJOV måde at være aktiv i naturen og udfordre min hjerne, krop og sanser sammen med jer i ”Tøjhushaven”, hvor vi via SMART training balancerer mellem mestring og udfordring på en legende måde.
Forårssæsonen er min tredje sæson som SMART instruktør.