Hop til hovedindholdet

Gigtforeningen logo

Den gode tværfaglige sammenhæng.


Dato og tid

Torsdag d. 10. november 2022 kl. 09:30 til 15:50

Tilmeldingsfrist

Fredag d. 4. november 2022 kl. 23:55

Sted

Alsik Hotel, Nørre Havnegade 21-25, 6400 Sønderborg, Alsik Hotel
Nørre Havnegade 21-25, 6400 Sønderborg

Den gode tværfaglige sammenhæng.


Hvordan skaber vi bedre koordinering i diagnostik, behandling og rehabilitering for mennesker med inflammatorisk gigt?

De fire workshops sætter fokus på sammenhæng, samarbejde og opgaveløsning på tværs af sektorer og professioner samt forsøger at øge kendskabet til de respektive arbejdsfelter og arbejdsbetingelser.

Formen vil være korte oplæg og dialog om udfordringer og løsninger.

Hvis i er en gruppe der ønsker tilmelding, og i skal til forskellige workshops, skal i oprette jer enkeltvis.

Workshop 1.

Samarbejde mellem hospitaler og primær sektor.

Oliver Hendricks sætter sammen med praktiserende læge og praksiskonsulent, Mona Clausen fokus på, hvordan de komplekse reumatologiske sygdom-me ofte udfordrer ønsket om standardprocedurer, eksempelvis statusattester. Gigtlidelser giver ofte nogle særlige vilkår, idet der er en begrænset for-udsigelighed af såvel diagnosen og terapien, hvilket kan konflikte med et kommunal krav om konkrete og dermed genkendelige forløb som kan tidsafgrænses.

Workshop 2.

Hvordan støtter vi personer med gigt til at blive på arbejdsmarkedet?

Fastholdelse af gigtpatienter på arbejdsmarkedet, hvor Jette Primdahl, Lone Steensbeck og Christina Tvede Madsen drøfter, hvordan man tidligt i forløbet, skaber det bedste samarbejde mellem hospital, kommune, patient og arbejdsgiver. Hvordan kan vi eksempelvis undgå langtidssygemeldinger eller at borgeren ryger helt ud af arbejdsmarkedet?

Workshop 3.

Kommunikation mellem hospital og kommune.

Maj Thorsen og Susanne Wogensen drøfter, hvordan samarbejdet kan styrkes via konkrete anvisninger til kommunikation via blanketter og via mundtlig kommunikation mellem sundhedsprofessionelle og kommuner. Hvordan undgår vi at tale forbi hinanden og hvordan forstår vi sociallovgivningen og hinandens arbejdsvilkår således, at vi kan hjælpe borgerne på den mest optimale måde?

Workshop 4.

Monitorering af kvalitet på tværs af kommune og hospital.
Hvordan kan kvalitet fastholdes i sektorovergangene? Kan vi arbejde med fælles kvalitetskriterier, mål og outcomes? Ann Bremander sammen Hanne Søndergaard fra DEFACTUM sætter fokus på, hvor langt vi er i Danmark i dag.

Find vej til arrangementet

Klik for at se et kort med stedets placering hos Google Maps >

Kontaktinformation til arrangør

Center for Viden om Gigt & Dansk Gigthospital
Tlf: +45 73654080
tilmelding@danskgigthospital.dk

Kontaktinformation til arrangør

Center for Viden om Gigt & Dansk Gigthospital
Tlf: +45 73654080
tilmelding@danskgigthospital.dk